Har du selv tid til at få klippet hækken og slået græsset?

Hækklipning

Når sæsonen for hækklipning nærmer sig, er der som regel også tegn på sol og sommer, og så kan det være ekstra træls at bruge sin weekend på at klippe hækken fremfor at hygge sig med familie og venner. Hus- og havehjælpen kan tilbyde at klippe din hæk, så du kan bruge din weekend på noget sjovere.

Vi klarer både store og små, høje og lave hække – uanset hækkens udformning sørger vi for et flot og snorlige resultat, ligesom vi selvfølgelig klarer oprydningen efterfølgende.

Beskæring af træer og buske

Flotte træer og buske både pynter og gør godt i haven – men de er sjældent vedligeholdelsesfri. Nogle træer bliver meget store og ender med at skygge i haven, mens andre træer og buske kræver regelmæssig beskæring for at blive holdt pæne.

Hus- og havehjælpen klarer tilbageskæringer, udtynding, topkapning og fældning af havens træer og buske – så kan lys og luft atter trænge ind i haven. Vi ved, hvordan hvert enkelt træ og busk skal beskæres for at holdes flot, så det behøver du ikke at sætte dig ind i.

Græsplænepleje og mosbekæmpelse

Er græsplænen groet til i mos og ukrudt, er den hverken pæn eller rar at gå på, og det kan virke uoverskueligt at vende udviklingen. Men vi har en løsning på problemet – og du behøver ikke nødvendigvis at få lagt plænen om.

Med en mosrive og vertikalskærer fjerner vi mos, og med den rette gødning og eftersåning sikrer vi, at det er på din side af hækken, at græsset er grønnest.

Beplantning og havebede

Skal havbedet anlægges, eller trænger det nuværende til vedligehold? Et pænt bed skaber liv og rum i haven, ligesom det giver farve og udtryk til lige netop din have.

Hus og Have Hjælpen giver inspiration og førstehjælp til dine havebede, uanset om de skal være næsten vedligeholdelsesfri eller sirligt passede. Har du brug for hjælp til at få bugt på genstridigt ukrudt eller udskiftning af planter, så klarer vi også nemt det.

Fjernelse af ukrudt

Ukrudt udmærker sig ved at vokse op næsten alle mulige og umulige steder i haven, og det kan kræve en kamp at komme det livs. Ukrudt kan ødelægge stensætninger og kvæle det ønskede planteliv.

Skyder ukrudtet op mellem fliser og sten, eller kvæler det hæk og planter? Så bekæmper vi det effektivt – manuelt eller med midler, og din have og belægning bliver flot igen. Vi tilbyder at vedligeholde din have løbende, så du ikke skal se på ukrudt og bruge tid på at komme det til livs.

Skal vi kontakte dig?

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Dit telefonnummer (Skal udfyldes)

Evt. besked